Metervarer - Tråd

På denne side vil du kunne finde forskellig slags tråd til at lave dine egne smykkedesigns med.

Vælg den perfekte tråd til dit smykkeprojekt

Det er afgørende for æstetikken og funktionaliteten, hvilken tråd du bruger, så kig nærmere med her og lad os hjælpe dig med at finde den helt rigtige tråd til dit næste smykkeprojekt eller perleprojekt.

Hvis du skal bruge løsdele har vi både låse, øskner, perlestave og meget andet godt her.

Hvilken tråd er bedst til klemmeperler?

Når du skal lave et smykke, hvor du skal bruge klemmeperler, er tigerwiren den bedste. Den består af et antal tynde ståltråde, der er snoet sammen og beklædt med nylon.

Stål er meget stærkt og tigerwiren er derfor meget holdbar og den arbejder godt sammen med klemmeperlerne, da der ikke er risiko for at klemmeperlens eventuelle skarpe kanter får beskadiget tråden, når du klemmer til om klemmeperlen. Læg lidt tigerwire i kurven og find klemmeperlerne her.

 

Den bedste tråd til franske perleblomster

Den bedste tråd, hvis du har begivet dig ud i at lave de fantastisk smukke franske perleblomster, er vores forgyldte og forsølvede messingtråd.

Den er ikke så kostbar og du får ca. 3 blomster ud af en rulle på 10 meter. Vi har også et kæmpestort udvalg af glasperler til at lave de franske perleblomster af lige her.

De franske perleblomster er utroligt flotte i en vase derhjemme og holder evigt. De skal allerhøjest lige støves af en gang imellem. Franske perleblomster er også en gave, der vil imponere de fleste.

Hvad skal jeg bruge til wirework?

Når du skal lave wirework er det vigtigt at bruge en metaltråd. Den kan være af messing, kobber, doublé eller sølv. Hvis du vil lave dig et smykke med wirework, der holder virkelig længe, er vores sølvtråd eller doublétråd de bedste.

Forsølvet og forgyldt messing eller kobber har en kortere holdbarhed, da forgyldningen/forsølvningen med tiden vil smitte af. Vær også opmærksom at der er få mennesker, der får allergiske reaktioner af messing.

Søger du tænger og smykkestensperler til dit wirework? Det har vi naturligvis også!